Spejle er kan være en god løsning, når boligen skal have en opgradering. De kan blandt andet reflektere dagslyset eller få et rum til at syne større. Men spejle kan også være en erstatning for et billede på væggen, en funktionel skillevæg eller som et sjovt møbel.
Vil du have et rum til at syne større, er spejlet den rette løsning, og det er bedst hvis spejlet er uden ramme og går helt fra gulv til loft. Placer et stort spejl modsat et allerede eksisterende vindue. På den måde vil det se ud, som om rummet har flere vinduer.
Store spejle fungerer oftest bedst, hvis de bare bliver placeret direkte på gulvet. Samtidig bliver din indretning mere fleksibel, da du nemt kan flytte rundt på spejlet.
Spejle til badeværelset og påklædning
Spejle til badeværelset er ofte dobbelte og derfor ret tunge. Derfor skal du være omhyggelig når du monterer spejlet. Undgå synlige beslag, og monter spejlet med speciel akrylklæber, der kan købes i ethvert byggemarked.
Vil du i stedet have et ’påklædningsspejl’, men har hverken et stort spejl eller har mulighed for at komme på afstand af spejlet, så kan et mindre spejl sagtens gøre det. Du skal blot sørge for at montere spejlet, så du kan se det øverste af dit ansigt.