Når du skal have fat i en ny seng til soveværelset, så står valget ofte mellem en kontinentalseng eller et par boksmadrasser, da disse er de to mest udbredte løsninger. Begge typer har både fordele og ulemper, og i det følgende får du råd og vejledning om, hvilken løsning kunne være bedst for dig.
En kontinentalseng er en stor seng med en dobbeltmadras, mens boksmadrasser er enkeltsenge, der skubbes sammen, hvorefter der placeres en topmadras øverst, så revnen mellem enkeltsengene forsvinder.
Du kan som regel finde et stort udvalg af begge typer senge i de store møbelforretninger eller på deres webshop. Den landsdækkende butikskæde IDEmøbler har et stort udvalg i mange kvaliteter og prisniveauer, og du kan se hele udvalget af kontinentalsenge og boksmadrasser på IDEmøblers webshop.
Fordele ved boksmadrasser
Boksmadrasser er meget populære i Danmark, da priserne normalt er overkommelige, men også fordi disse senge er fleksible og kan placeres i alle husets rum, da de jo ikke fylder så meget som de mere uhåndterlige kontinentalsenge.
Du får meget seng for pengene, når du køber boksmadrasser, da der jo mest er tale om en enkelt madras med en træramme omkring, hvor man kan montere ben på, hvis man vil løfte sengen op til et højere niveau. Boksmadrasser kan nemlig også stå frit på gulvet, men de kan som sagt også have monteret fire ben.
Boksmadrasser er ikke særlig tunge, og derfor er de nemme at flytte ved forskellige sammenhænge såsom ved rengøring eller ommøblering i hjemmet. Boksmadrasser er typisk 25 % billigere end kontinentalsenge, så derfor er boksmadrasser blandt de mest solgte senge i Danmark. De billigste typer boksmadrasser har som regel kun ét lag fjedre, og dem bør du undgå, da der er brug for to lag fjedre, for at sengen opnår den nødvendige grad af stabilitet, således ryggen har det godt.
Fordele ved kontinentalsenge
Kontinentalsenge er også populære i Danmark, da man faktisk får en rigtig god dobbeltseng med en dejlig madras. En kontinentalseng er opbygget af tre separate lag, hvor du nederst har en boksmadras, hvorefter der kommer en springmadras og sidst men ikke mindst er der en topmadras øverst. Denne opbygning giver en utrolig komfortabel seng og med et flot design. Det er dog vigtigt, at alle tre lag er af en god kvalitet, for at du får maksimal gavn af sengen.